Autisme og ADHD

Hvis du er autist eller har ADHD, kan det betyde, at du har brug for særlig støtte. Måske er disse tilbud noget for dig?

Se i boksen 'Kontaktinfo', hvem du kan kontakte, hvis du er autist eller har ADHD og har brug for et tilbud.

Se kort over steder med tilbud til borgere med autisme og ADHD.

Birkelund er et tilbud til voksne med en diagnose inden for autismeområdet eller ADHD. Tilbuddet har fokus på den enkelte borger, hvor dagen bliver planlagt ud fra dine interesser og sociale trivsel.

Hverdagen vil således være meget struktureret og lagt ind i et kendt, fast program.

Forskellige aktivitetsgrupper

Birkelund er opdelt i 2 forskellige grupper. Du vil blive tilknyttet en af disse grupper med udgangspunkt i, hvor dine interesser er, samt om du evt. har et fysisk handicap.

Grupperne er på ca. 10 borgere, hvortil der er tilknyttet fast personale. Herudover vil der være mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, som kører på tværs af grupperne, - f.eks. musik, motion og udflugter.

Er du i en aktivitetsgruppe, bliver dagen fyldt med oplevelser samt kreative aktiviteter. Det kan være at male eller sy, lægge puslespil eller spille forskellige spil sammen med de andre. Computer eller Wii-spil er også noget, som vi benytter os af.

Vi har vores egen bus, og derfor kan der også blive mulighed for en tur i skoven eller en udflugt ud i det blå.

Dagtilbuddet planlægger befordring mellem bopæl og Birkelund, når du er bevilget et samværs- og aktivitetstilbud. Kan du selv færdes rundt på egen cykel eller knallert, vil dette være udgangspunktet.

Du skal være tilkendt pension for at kunne benytte dig at tilbuddet.

Her bor vi

Birkelund
Fyrrevej 8
7400 Herning
Tlf.: 96 28 52 35

På døgntilbuddet Mosaikken har du mulighed for at udvikle og udvide dine muligheder for at kunne leve et godt og indholdsrigt liv. Det sker bl.a. ved, at du får støtte til at indgå i sociale sammenhænge og lære noget om kommunikative spilleregler.

Du får også optræning i almindelig daglige aktiviteter, såsom madlavning og rengøring.

Der bliver i samarbejde med dig udarbejdet en pædagogisk handleplan, der sikrer, at du opnår at leve så struktureret og forudsigeligt som muligt.
Dagligdagen på Mosaikken tager udgangspunkt i, at alle beboere tager af sted til deres dagsbeskæftigelse i dagstimerne og indgår i de daglige aktiviteter, der hører en husførelse til.

Der er 18 lejligheder, der er delt op i tre mindre enheder. Hver enhed har fælles stue og køkken.

Her bor vi

Mosaikken
Ringkøbingvej 112
7400 Herning
Tlf.: 96 28 48 50

I bofællesskabet Thrigesvej har du mulighed for at udvikle og udvide dine muligheder for at kunne leve et godt og indholdsrigt lig. Det sker ved bl.a. at du får støtte til at indgå i sociale sammenhænge og lærer noget om kommunikative spilleregler. Du får også optræning i almindelig daglige aktiviteter, så som madlavning og rengøring.

Der bliver i samarbejde med dig udarbejdet en pædagogisk handleplan, der sikrer at du opnår at leve så struktureret og forudsigeligt som mulig.

Der er 12 lejligheder på Botilbuddet Thrigesvej, fordelt på 2 etager. Til hver etage er der fællesarealer, hvor der er stort køkken og stue.

Her bor vi

Bofællesskabet Thrigesvej
Thrigesvej 17
7400 Herning
Tlf.: 96 28 48 80 - 96 28 48 81

På døgntilbuddet Fortuna får du massiv pædagogisk støtte i trygge og forudsigelige rammer. Du bliver støttet og guided i at leve et godt og indholdsrigt liv på de præmisser, din funktionsnedsættelse nu engang giver dig.

Du lærer noget om at kommunikere og det at indgå i sociale sammenhænge på forskellige vilkår. Du får optræning i almindelig daglige aktiviteter.

Der bliver i samarbejde med dig, og hvis du ønsker det, dine pårørende, udarbejdet en pædagogisk handleplan, der sikrer, at du opnår at leve så struktureret og forudsigeligt, at du har størst mulig trivsel.

Som en del af botilbuddet er der et aktivitets- og samværstilbud. I dagtimerne prioriteres - alt efter dagsform - hvilke meningsfulde aktiviteter, der fremmer trivsel og udvikling af færdigheder.

Der er 4 mindre lejligheder og et fælles køkken. Der er store lyse og indbydende fællesarealer samt arealerne udenom, der indbyder til leg og læring.

Her bor vi

Fortuna
Herluf Trollesvej 1a
7400 Herning
Tlf.: 96 28 48 69

Dekorativt billede

Kontaktinfo

Visitationen - Handicap og Psykiatri
Torvet 5
7400 Herning
Send e-mail

Ring til koordinatoren
Mandag - tirsdag - torsdag - fredag: 8-12
Onsdag: 12-15
Tlf.: 96284310

Ring til en sagsbehandler
Mandag - fredag: 8-30-9.30
Tlf.: 96284052

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail