Dagtilbuddet Birkelund

Birkelund er et tilbud til voksne med en diagnose inden for autismeområdet eller ADHD. Tilbuddet har fokus på den enkelte borger, hvor dagen bliver planlagt ud fra dine interesser og sociale trivsel.

Hverdagen vil således være meget struktureret og lagt ind i et kendt, fast program.

Forskellige aktivitetsgrupper

Birkelund er opdelt i 2 forskellige grupper. Du vil blive tilknyttet en af disse grupper med udgangspunkt i, hvor dine interesser er, samt om du evt. har et fysisk handicap.

Grupperne er på ca. 10 borgere, hvortil der er tilknyttet fast personale. Herudover vil der være mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, som kører på tværs af grupperne, - f.eks. musik, motion og udflugter.

Er du i en aktivitetsgruppe, bliver dagen fyldt med oplevelser samt kreative aktiviteter. Det kan være at male eller sy, lægge puslespil eller spille forskellige spil sammen med de andre. Computer eller Wii-spil er også noget, som vi benytter os af.

Vi har vores egen bus, og derfor kan der også blive mulighed for en tur i skoven eller en udflugt ud i det blå.

Dagtilbuddet planlægger befordring mellem bopæl og Birkelund, når du er bevilget et samværs- og aktivitetstilbud. Kan du selv færdes rundt på egen cykel eller knallert, vil dette være udgangspunktet.

Du skal være tilkendt pension for at kunne benytte dig at tilbuddet.

Her bor vi

Birkelund
Fyrrevej 8
7400 Herning
Tlf.: 96 28 52 35