Botilbuddet Fortuna

På døgntilbuddet Fortuna får du massiv pædagogisk støtte i trygge og forudsigelige rammer. Du bliver støttet og guided i at leve et godt og indholdsrigt liv på de præmisser, din funktionsnedsættelse nu engang giver dig.

Du lærer noget om at kommunikere og det at indgå i sociale sammenhænge på forskellige vilkår. Du får optræning i almindelig daglige aktiviteter.

Der bliver i samarbejde med dig, og hvis du ønsker det, dine pårørende, udarbejdet en pædagogisk handleplan, der sikrer, at du opnår at leve så struktureret og forudsigeligt, at du har størst mulig trivsel.

Som en del af botilbuddet er der et aktivitets- og samværstilbud. I dagtimerne prioriteres - alt efter dagsform - hvilke meningsfulde aktiviteter, der fremmer trivsel og udvikling af færdigheder.

Der er 4 mindre lejligheder og et fælles køkken. Der er store lyse og indbydende fællesarealer samt arealerne udenom, der indbyder til leg og læring.

Her bor vi

Fortuna
Herluf Trollesvej 1a
7400 Herning
Tlf.: 96 28 48 69