Tilgængelighed og handicap

Find oversigtskort og beskrivelser, som kan hjælpe dig, der lever med et handicap. Og læs om digital tilgængelighed.

Søg information om tilgængelighed med God Adgang

Mærkeordningen 'God Adgang' kan give dig information om tilgængelighed. Både i hverdagen og som turist i Danmark kan du kan finde oplysninger om adgangsforholdene til steder med offentlig adgang – private såvel som offentlige bygninger.

Det kan fx gøre det lettere at komme omkring for dig, som har et handicap, og for dig, som skal omkring med en barnevogn.

Adgangsforhold - steder
  • attraktioner
  • arbejdspladser
  • badestrande
  • konferencer
  • offentlige bygninger
  • overnatningssteder
  • restauranter
  • sport
  • teater
  • toiletter
  • turistbureauer
Adgangsforhold - brugergrupper
  • kørestolsbrugere
  • gang-, arm- og håndhandicappede
  • synshandicappede
  • hørehandicappede
  • astmatikere og allergikere
  • udviklingshandicappede
  • alle med læsevanskeligheder

For hver af de syv grupper er der tale om ganske konkrete forhold, som skal være opfyldt for, at en bygning eller et område er tilgængeligt og anvendeligt.

Nogle bygninger er fuldt tilgængelige mens andre har mindre god tilgængelighed for en eller flere brugergrupper. Fordelen er først og fremmest, at den pålidelige information om adgangsforholdene gør det lettere at planlægge din færden, hvis du har funktionsnedsættelse.

Stederne er frivillige medlemmer af mærkeordningen. En inspektør fra Foreningen God Adgang gennemgår stedet, hvorefter resultatet bliver offentliggjort på hjemmesiden godadgang.dk.

Hvert andet år bliver stedet gennemgået igen, så oplysningerne er aktuelle.

Du kan finde oplysninger om de mærkede steder via God Adgang.

Indhold hentet fra borger.dk